Den kommende tid kan det være lidt sværere at få en tid hos
de faste læger Bjarke Lungholt, Anna Uldall og Simon Høegh. Det skyldes at
lægerne fremadrettet vil være lidt mindre i klinikken grundet andet arbejde med
bl.a. undervisning på speciallæge-uddannelsen, arbejde i den regionale
praksiskonsulent ordning og forskning på Syddansk Universitet.
Vi har derfor ansat Michelle Roed som vikar. Michelle er
speciallæge i almen medicin og har tidligere været ansat i klinikken. Man kan
desuden trygt bestille tid hos vores uddannelseslæger som alle er
færdiguddannede læger på forskellige trin i speciallæge-uddannelsen.
Uddannelseslægerne modtager altid daglig supervision af en speciallæge.