Influenzavaccination

Vaccination mod influenza og COVID-19 er desværre ikke et tilbud i almen praksis i år.

Vi beklager, at vi ikke kan vaccinere, som vi plejer.

Covid-19 og influenzavaccination tilbydes igen til +65-årige samt udvalgte målgrupper fra den 1. oktober 2024

Når efteråret banker på døren, vil Region Syddanmark igen stå klar med et vaccinationstilbud til de borgere, der ifølge Sundhedsstyrelsen skal tilbydes covid-19- og influenzavaccinationer. Det vil ske i perioden 1. oktober - 20. december 2024.

I den kommende sæson kan man blive vaccineret på et regionalt vaccinationscenter eller hos Danske Lægers Vaccinations Service og ikke som sidste år på apotekerne.

Det vil også fremgå klart i de invitationer, borgerne modtager, hvor og hvornår de kan booke tid til vaccination.

Husk at du skal bestille tid på www.vacciner.dk for at blive vaccineret.

Hvis du er i målgruppen for vaccination og ikke har MitID, kan du få hjælp til at booke eller ændre din vaccinationstid ved at ringe til din region.

Du kan finde din regions telefonnummer her:

Region Syddanmark – Telefon: 70 20 06 60

Sundhedsstyrelsen har i marts 2024 meldt ud, at regionerne ikke skal tilbyde influenzavaccination til børn mellem 2 og 6 år i år.